kandidat nr. 4 på listen : Michael Gertsen

Mit navn er Michael Gertsen. Jeg arbejder som bankrådgiver i Spar Nord i Nyborg. Jeg er gift, vi har en hjemmeboende datter og bor i Taarup. Jeg er også medlem af menighedsrådet i Frørup-Taarup og af Hjemmeværnet (dog i reserven nu !)

Blandt mine politiske mærkesager er :

  • Fokus på kommunens landsbyer.

Udenfor Nyborg by er ejendomspriserne en del lavere, hvilket giver gode muligheder for bl.a. børnefamilier, til at etablere sig på ejendomsmarkedet. Børnepasning, internetdækning og at der er pænt og holdes rent er blandt de faktorer der betyder  noget, når man vælger at flytte på landet. Disse emner skal have højere prioritet ! 

  • Turisme og slotsprojektet

Nyborg og Østfyn har rigtigt meget at byde på for turister. Det er et oplagt mål at få flere til at standse op og bruge tid i vores by og landområde. Det vil være til gavn og glæde for forretninger og det øvrige erhvervsliv, ejendomsmarked osv. Vores trumfkort er det enestående projekt for renovering af Nyborg Slot og mulighederne for at få slot og bykerne på UNESCO´s verdensarv-liste.

Kultur er en vækstdriver og fra konservativ side vil vi aktivt støtte de enestående muligheder kommunen har fået i hænde. Vi skal smede mens jernet er varmt !  

 Med venlig hilsen

Michael Gertsen