ET LILLE EKSTRA NØK FOR MILJØET

læserbrev om affaldshåndtering 14/11-2021 – af spidskandidat Michael Gertsen

 

 

 

Sortering af plastikaffald er afgørende for, hvor meget der kan genanvendes.
Det lærte jeg, da min partifælle, medlem af Europaparlamentet, Pernille Weiss og jeg forleden besøgte virksomhederne Scrap Solutions A/S og Reno Fyn i Nyborg.
I nogle kommuner kommer plastaffaldet i een container på genbrugsstationerne. Det vil sige : lige fra havemøbler til bøtter der har været tomater i. Det betyder, at det er minimalt hvor meget der kan genanvendes til plastic. Det gælder i Nyborg.
På grund af de længere åbningstider i weekenden “sniger jeg mig” nogen gange til genbrugsstationen i Hesselager (Svendborg kommune) Her sorteres plastic i hård plastic og blødt plastic. Det betyder mærkbar højere genanvendelse.
I nogle progressive kommuner – primært i Jylland- lærte jeg, at der er op til 4 og 5 containere til forskellige plastictyper. Så kan næste alt genanvendes.
Jeg tror de fleste borgere i vores kommune er positive overfor at bruge et par minutter mere på genbrugsstationen, hvis man ved, at det meste plastic kan genanvendes når det er sorteret.
Den idé vil jeg gerne arbejde videre med, i det nye byråd.