Vælgerforeningen har valgt spidskandidat til kommunalvalget 2021

MICHAEL GERTSEN ER DEN NYE KONSERVATIVE SPIDSKANDIDAT
Michael Gertsen (C) er den nye konservative spidskandidat til byrådet i Nyborg kommune.
Den konservative vælgerforening holdt 11. august opstillingsmøde, hvor det skulle vælges ny spidskandidat. Valget faldt på Michael Gertsen.
Michael bor i Tårup med sin familie og arbejder til dagligt som bankrådgiver i Nyborg.
På opstillingsmødet fortalte den nye spidskandidat om nogle af sine mærkesager :
Et godt erhvervsklima
”Det er vores erhvervsliv vi lever af. Et godt erhvervsklima giver mulighed for at styrke vores virksomheder, tiltrække nye og ansætte flere medarbejdere. Herunder få nye indbyggere til kommunen. ske på som politikere. Derfor skal forvaltningen være på stikkerne når virksomhederne har brug for hjælp og service. Jeg kunne godt ønske mig at Nyborg fik et renommé som kommunerne i trekantsområdet, hvor der er meget tæt samarbejde mellem virksomheder og kommune”
Kommunens landsbyer
”Nyborgs 23 landsbysamfund har meget mere at byde på end man tror. Ud over smuk natur, mange aktiviteter og et optimal beliggenhed i.f.t. motorvej og togforbindelse, er det et godt sted for unge førstegangskøbere at komme ind på ejendomsmarkedet.
Derfor skal der gøres mere for landsbyerne. Vedligehold af veje, cykelstier, skilte og bede skal opprioriteres og der skal være gode muligheder for fleksibel børnepasning. Jeg synes det er skuffende at det nuværende byråd ikke har haft mere fokus på det. Men jeg kan forstå, at Teknik- og Miljøudvalget – efter den aktuelle debat – er ved at se på sagen. ”
Miljø
”Som konservativ er jeg optaget af, at vi giver vores miljø videre til næste generation i bedre stand, end vi selv overtog det. Derfor har vi fra vælgerforenings side allerede fra 2017, forholdt os til muligheder og dilemmaer vedr. det tidl. Nyborg Lynfrost.
Det er uhørt at byrådet – d.v.s. Venstre – vedtager en lokalplan, der tillader byggeri oven på en giftgrund. Det er imod alt sund fornuft. Men man kan naturligvis godt have det synspunkt, at hvis noget ikke er ulovligt, så gør vi det bare. Fra vores side anbefalede vi, at kommune og grundejer undersøgte hvad en oprensning ville koste og dernæst undersøgte mulighederne for finansiering, inden man gav grønt lys til byggeri.
Vi er heller ikke overbeviste om, at det er en god idé for detailhandlen at byens forretningsliv begynder ved motorvejen.
Men det er positivt at alle byrådets partier har vedtaget en politik for grøn omstilling. Den er meget overordnet, men hvis den efterleves og udmøntes i konkrete beslutninger fremadrettet, så er det et godt skridt på vejen.
-sluttede de konservatives spidskandidat til kommunalvalget i 2021
Det konservative Folkeparti er en sikker borgerlig stemme !