KONSERVATIVE I NYBORG VÆLGER NY FORMAND

Det Konservative Folkeparti i Nyborg Kommune afholdte tirsdag aften generalforsamling i Nyborg.
Det var første gang siden kommunalvalget at de konservative medlemmer mødtes.
Der blev talt om kommunalvalget, politik og hvor foreningen skal bevæge sig hen.
Henrik Boeriths takkede i går af efter mange år som formand. Dermed skulle der vælges ny formand. Thomas Rydahl blev valgt, og er nu trådt ind i rollen som formand for den konservative vælgerforening.
Bestyrelsen består nu af Thomas Rydahl (formand), Oscar Ibsen (næstformand), Martin Sønderby (Kasser), Camilla Gausdal (Bestyrelsesmedlem) og Henrik Boeriths (Bestyrelsesmedlem).
”Jeg er beæret over at generalforsamlingen har valgt mig som formand for vores stadig voksende vælgerforening. Det er ikke uden grundige overvejelser, at jeg valgte at stille op som Henriks efterfølger. Henrik har været en rigtig god formand, som har været vellidt og respekteret både internt og eksternt. Derfor er jeg glad for at Henrik vil fortsætte som medlem af bestyrelsen og stille sin erfaring til rådighed i det arbejde, som vi skal fortsætte.”
– Thomas Rydahl, Formand