Hundepark i Nyborg by
DET ER HVERKEN KEDELIGT ELLER ENSFORMIGT AT SIDDE I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET
På vores 5 timer lange møde i går, kom vi vidt omkring :
Lokalplaner, energipakke, byggemodninger, regulativer for affald, lugt fra husdyrbrug, skorstensfejergebyrer, udbud af fiskeret i kommunale vandløb, gadenavn i ny udstykning, parkering af tandlægebus og etablering af hundelegeplads – for blot at nævne nogle af dagsordenspunkterne.
Med hensyn til hundelegeplads, så glæder det mig at et enigt udvalg bakkede op om det konservative ønske om, at hundejere får adgang til et indhegnet areal, hvor deres hunde kan løbe frit og lege. Placeringen bliver i det fjerneste ende af Svanedamsparken (cirkuspladsen) i Nyborg. Det er tæt på centrum, stationen og uden beboelse i nærheden. Der er også gode parkeringsmuligheder.
Så legesyge hunde med socialiseringsbehov kan godt begynde at glæde sig !
Michael Gertsen, Viceborgmester, Det Konservative Folkeparti
Facebook opslaget:
https://www.facebook.com/photo/?fbid=884843969591057&set=a.556748919067232