Vælgerforeningens holdning til den forurenede grund, tidl. Lynfrosten
Opslået på vores Facebook 29/11-2019 :
“DET LUGTER AF FUSEL OG BOBLER AF GÆR”
På et velbesøgt medlemsmøde i Den konservative Vælgerforening var der enighed om, at det er helt uholdbart, at der ikke igangsættes oprensning af den svært forurenede grund under det tidl. Nyborg Lynfrost.
Kommende generationer vil bedømme beslutningstagerne på hvad der igangsættes – eller ikke igangsættes, nu. I gamle dage kunne man påberåbe sig uvidenhed om affaldets virkning på miljøet – men det holder ikke idag.
Miljøministeren har meldt hus forbi m.h.t. økonomisk støtte fra statskassen. Men Region Syddanmark har både ekspertise og penge. Det er byrådets opgave at prioritere dette emne højt og gøre alt for at skaffe midler til formålet.
Ikke bare af hensyn til de aktuelle planer for ejendommen – men af hensyn til beboerne i hele området og ikke mindst de kommende generationer.
Det er et klart ønske fra de konservative i Nyborg kommune.