Det går godt med integrationen i Nyborg Kommune. Langt de fleste udlændinge der er kommet til Nyborg Kommune er lykkes med deres integration. Fra Det Konservative Folkeparti skal der lyde en stor tak til alle de mennesker der har taget Danmark til sig, og som deltager aktivt på vores arbejdsmarked og i vores foreningsliv.
Dog er der enkelte udlændinge der har nogle flere vanskeligheder når det kommer til deres integration, og de skal have hjælp. Når man er kommet til Danmark, skal man tage Danmark til sig og overholde de regler der er her. Hvis mans om udlænding ikke kan lykkes med det, skal man ikke være her.
Udlændinge skal forsørge sig selv
Hvis man kan arbejde, så skal man arbejde. Det er én af de kerneværdier, vi har opbygget vores velfærdssamfund på – og det skal vi værne om. Derfor skal udlændinge forsørge sig selv når de kommer til Danmark. Vi vil ikke være med til at nogle udlændinge ser velfærdsstaten som et tag-selv-bord.
Udlændinge der kommet til Nyborg Kommune skal kommer i job eller starte på en uddannelse. Det er ikke i orden at leve på offentlig forsørgelse, og lade sine medborgere betale dine regninger.
Udlændinge skal tale dansk
Udlændinge skal lære at tale dansk. Det skaber bedre betingelser for en vellykket integration. I Nyborg Kommune skal vi benytte os af så mange virkemidler som overhovedet muligt for at udlændinge møder op til deres danskundervisning, og sikre at der bliver gjort en indsats fra udlændinges side, når det kommer til deres egen integration.
Danmark er et tilvalg. Når man vælger Danmark til, vælger man også de danske værdier og det danske arbejdsmarked til. Jeg mener at det er vigtigt at vi i Nyborg Kommune, levere en god integration til de udlændinge der kommer hertil. For mig er der er tre grundprincipper, som vi i Nyborg Kommune burde tage til os. Udlændinge skal i beskæftigelse – Man skal tage Danmark til sig – Vær åben overfor inputs.
Tjalfe Nørregaard Schmidt, Byrådskandidat
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter