Konservativ Ungdoms indsigelse mod lokalplanen for Lynfrosten
Træk planerne om byggeri på Lynfrosten tilbage
Østfyns Konservative Ungdom
Vi skal IKKE bygge noget som helst på en giftgrund!
Østfyns Konservative Ungdom mener ikke at det er forsvarligt at tillade byggeri på en giftgrund. Det er ikke i orden, hverken over for bygningsarbejderne, medarbejderne til de kommende butikker eller miljøet.
Vi skal passe på vores jord og medborgere. Det er IKKE at passe på ens medborgere, at tillade byggeri på en grund man har vurderet er for giftig til at drive daginstitution på. Det er IKKE at passe på vores jord, når man vender det blinde øje til en stor forurening og undlader at tage ansvar.
Østfyns Konservative Ungdom mener at vi skal tage de grønne udfordringer seriøst, både med hensyn til miljøet og klimaet. Vi skal derfor trække planerne om byggeri på Lynfrosten tilbage, og rense grunden op!
Det er tid til at være grønne, og ikke lade som om!
Med venlig hilsen
Østfyns Konservative Ungdom