MERE FART PÅ SALG AF KOMMUNENS ERHVERVSGRUNDE

Fælles læserbrev fra Venstre og Det Konservative Folkeparti i Nyborg, 13/11-2021

 

 

OFFENSIV MARKEDSFØRING AF KOMMUNENS ERHVERVSGRUNDE
Flere virksomheder og flere arbejdspladser er et fælles ønske for både Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Med vores placering lige midt i Danmark ligger vi unikt for såvel nye virksomheder som eksisterende.
I øjeblikket er der grunde til salg i både Ørbæk, Ullerslev og i erhvervsområdet i Nyborg Vest (foto) der er på ca. 144.000 m². Arealet ligger på den vestlige side af Romsøvej, der er en tværvej mellem Bøjdenvej og Fynsvej. Grundene ligger tæt på motorvejsafkørsel 46, så det er meget centralt for transport til og fra såvel Øst som Vestdanmark.
Fremtiden vil stille større og større krav til kommunens økonomi. Derfor er borgmester Kenenth Muhs (V) og de konservatives spidskandidat Michael Gertsen, enige om, at det er vigtigt at der skabes nye arbejdspladser samt at kommunen kan tiltrække nye indbyggere og dermed indtægter.
Venlig hilsen
Kenneth Muhs & Michael Gertsen